Om X:ITTil skoler

X:IT på din skole

Arbejder du på en skole med 7.-9. klasse og vil du være med til at forebygge rygning? Så er X:IT noget for jer. Skab opbakning i skolens ledelse og i lærergruppen. Det kan du gøre ved at fortælle om X:IT på møder i teams, Pædagogisk Råd o.l. Du kan bruge projektbeskrivelse, pjecer og præsentationer, som du finder i Værktøjskassen.

Samarbejde i kommunen

Måske er der flere skoler i kommunen, der vil i gang med X:IT? Du kan opfordre forvaltningen til et samarbejde, hvor flere skoler starter X:IT med støtte fra skole- eller sundhedsforvaltningen. Snak med forvaltningen om mulighederne.

Financiering

Hvis ikke kommunen er involveret i X:IT, må skolen selv dække omkostningerne. Materialerne er gjort så billige som muligt og kan downloades gratis.

Se hvad X:IT koster her

Skolens X:IT-koordinator

Når skolen har besluttet at starter X:IT på skolen, skal I udpege en X:IT-koordinator. Koordinatoren skal starte indsatsen op og støtte skolens arbejde med X:IT.

Hele teamet er med

Både skolens X:IT-koordinator, klasselærerne og faglærerne har en rolle i X:IT. I vejledninger og tjeklister får I et overblik over roller og opgaver.

Se vejledninger og tjeklister her

Kom godt fra start med en workshop

For at komme godt i gang anbefaler vi, at Kræftens Bekæmpelse holder en 2-3-timers workshop for medarbejdere fra skole og evt. kommune. Kontakt os for nærmere oplysninger om program, pris etc.