Røgfri aftale

Røgfri aftale

Hvad er en Røgfri aftale

En vigtig brik i X:IT er den Røgfri aftale. Aftalen er en hensigtserklæring fra eleven om ikke at ryge det kommende skoleår. Den gælder i et skoleår og kan skrives i starten af året fra 7.-9. klasse.

Indhold i den Røgfri aftale

Unge, der indgår en Røgfri aftale, lover ikke at ryge det kommende skoleår. Hverken i skolen eller i fritiden og hverken cigaretter, e-cigaretter, vandpibe, snus eller anden tobak.

Forældrene er medunderskrivere

Eleven indgår den Røgfri aftale sammen med en forælder. Den voksne medunderskriver forpligter sig til ind imellem at snakke med eleven om rygning. Derudover kan forældre krydse af, om de vil støtte deres barn i at være røgfri ved at gøre hjemmet røgfrit, ikke lade cigaretter ligge fremme o.l. På aftalen er der gode råd til, hvordan forældre kan tale med deres barn om rygning.

Præmie til røgfri elever

I slutningen af hvert skoleår trækker skolen lod om en prænmie blandt de elever, der har overholdt deres aftale.

Læs mere om lodtrækning og præmie her

Kontrakter holder unge røgfri

Fra indsatser i Norge og Sverige ved vi, at kontrakter hjælper unge til at være røgfri. Kontrakten opfordrer dem til at tage et aktivt valg i forhold til rygning, holder dem fast i deres beslutning og sikrer dem støtte fra en voksen.