Røgfri Kontrakter
Kontrakter mellem unge og forældre
En vigtig brik i Projekt X:IT er Røgfri Kontrakter mellem unge og forældre. Kontrakten forpligter den unge til ikke at ryge i løbet af skoleåret og giver samtidig forældrene en anledning til at snakke med deres barn om tobak. Eleven får første gang en kontrakt i 7. klasse, herefter skal den fornys i starten af 8. og 9. klasse.
Røgfri Kontrakter virker
Fra indsatser i Norge og Sverige ved vi, at kontrakter kan få unge til at holde sig fra tobak. Kontrakten får den unge til at tage et aktivt valg i forhold til rygning, bliver holdt fast i sin beslutning og får støtte fra en voksen.
Krav til unge kontraktskrivere
Unge, der underskriver en Røgfri Kontrakt, forpligter sig på ikke at bruge tobak det næste skoleår. Hverken i skolen eller i fritiden og hverken cigaretter, vandpibe, snus eller anden tobak.
Krav til forældre
Den voksne kontraktskriver forpligter sig til at tale med den unge om rygning. Derudover kan forældre krydse af, om de vil støtte deres barn i at være røgfri ved fx at gøre hjemmet røgfrit, ikke lade cigaretter ligge fremme o.l
Sammen med kontrakten får forældre en pjece med tips til, hvordan de kan støtte deres barn i ikke at ryge. Læs mere om forældres rolle i Projekt X:IT.
Lodtrækning
I slutningen af skoleåret trækker skolen lod om en præmie blandt alle elever med Røgfri Kontrakter. Præmien kan fx være en Ipod, Ipad eller bærbar computer. Nogle steder giver lokale butikker bonuspræmier, fx gavekort til is og kommunen inviterer vinderens klasse eller den klasse, hvor flest elever har kontrakter, i svømmehallen, på skøjtebanen eller til fodboldkamp på stadion.
Læs mere
Se den Røgfri Kontrakt
Vejledning til Røgfri Kontrakter
Pjecer til forældre:
Forældrepjece 7. klasse
Forældrepjece 8. klasse
Forældrepjece 9. klasse
Bakkevejens Skole forbyder rygning
05.09.11
På Bakkevejens Skole i Esbjerg må hverken elever eller lærere ryge i skoletiden. [mere]

